Powdertours.dk

Husk vignette til Østrigs vejskat når du kører i bil.


Kan købes online og tilknyttes bilens nr. plade.


Klik her på ASFINAG AG 



Vine i Østrig


Er du vinnyder sørg da for at vælge nogle af de østrigste vine på vinkortet.


Røde vine lavet på druerne:


Blaufränkisch

Zweigelt

St. Laurent

Pinot Noir


Hvide:


Grüner Veltliner

Riesling

De vildeste lifte og gondoler


Nok er Ischgl og andre store skisteder udstyret med top moderne lift og gondolsystemer som konstant bliver udbygget , men andre steder i verden vil man også være med på moden.


En gondol hvor gulvet bliver gennemsigtigt, en lift med sauna eller en gondol der drejer rundt under turen....se nogle af de vildeste liftattraktioner i verden herunder.

Andre skisteder i Østrig


Herunder inspiration til at besøge andre skisteder i Østrig.


Powdertours har udover Ischgl også besøgt Sölden, Wagrain, heraf Kleinarl+Flachauwinkel, Zell am See herunder Kaprun gletcher "Kitzsteinhorn" og sammenhængende med Saalbach Hinterglemm og ikke mindst St. Anton am Arlberg heraf Lech området.

Dansk ski podcast


"SKIpodcast" er en blanding af gode råd og oplevelser på ski. Powdertours anbefaler at tjekke denne podcast ud. Der er mange timers god underholdning.


Er du Apple bruger, kig på dette link:


Podcast Apple


Er du på Android klik her:


Android 


Du kan også gå ind herunder, hvor du kan lytte direkte fra websitet:


Website spreaker


Mad og drikke i Østrig


Østrig har sine klassikere når det gælder mad og drikke. Herunder hvad vi anbefaler at prøve.


Aftensmad:


"Wienerschnitzel mit pommes" - den klassiske fladbankede schnitzel med pomfritter.


"Tyroler Gröstl" - en østrisk husmandskost som minder mest om biksemad. Serveres nogle steder i en stegepande.


"Gullaschsuppe", "Tomatencremesuppe".


"Käsespätzle" (Paznauner) - en pastaret som minder om Mac and Cheese.


"Cordon Bleu" - en schnitzel fyldt med ost.


Klassiske desserter:


"Apfelstrudel" - en slags æblekage som kan udgøre et helt måltid.


"Germknödel" - en gærhævet bolle dampet og fyldt med typisk marmelade og overhældt vaniljesovs.


"Kaisersmarren" - smager hen ad pandekager.


Drikkevarer:


"Jagatee" - eller Jägerthee - en stærk alkoholisk drik som minder mest om te, men med stærk Stroh Rom. Rigtig god på en kold dag.


"Glühwein" - ligner mest glögg men uden rosiner og mandler.


"Weisbier" - en hvede øl som serveres i høje glas. Denne skal prøves.


"Radler" - en let alkoholistk drik som er øl blandet med limonade.


"Colaweizen" - Weissbier blandet med Cola - et nyere påfund som vi ikke anbefaler :-)


Uden alkohol kan man prøve disse som alternativ til Cola og vand:


"Schiwasser" - som er lig rød sodavand. 


"Apfelschorle" - som er æblesaft med eller uden brus.

Billedgalleri diverse

Schnapshans1

Zell am Zee skitur 2023


Powdertours havde fornøjelsen at besøge Zell am See i uge 3 her i sæsonen 2022/2023. 


Vi havde denne gang allieret os med Danski (en del af Skinetworks), som havde en udemærket pakke rejse med hotel - halvpension og liftkort til en fornuftig pris. Så vi sprang til her for nemhedens skyld. Normalt har vi altid selv forestået benarbejdet med at finde et hotel osv., men noget kunne tyde på at rejsebureauerne har nogle gode tilbud med alt inkluderet for tiden.


Efter en køretur i bil på 13 timer gennem natten kom vi meget trætte frem til destinationen i Zell am See kl. 8 lørdag morgen. Her mødte vi først synet af den meget flotte sø som danner center for denne egn. Vi fandt frem til morgenmaden på hotellet og var så ellers klar til at gå i skitøjet. Trikket her at er få noget morgenmad og kaffe og så ellers hurtigt ud og få noget frisk luft, så man igen liver op efter den lange køretur. Vi boede rigtig fint i forhold til pisterne, nærmest helt oppe i dalen med adgang til TrassXpress gondolen til område Schmittenhöhe i 2000 mtr. højde.


Efter en svær snefattig start på denne sæsong i Sydeuropa var det store spørgsmål jo om der var noget sne...det var der heldigvis. Dog var vejret lidt for varmt hvilket resulterede i lidt grødede pister i de lave højder og dertil lidt bunker, men resten af pisterne var ganske udemærkede. Første dag var på egen hånd og vi kom godt rundt og fik prøvet en anbefalt piste hjemmefra nemlig rød 21, som man når til efter gondol til trassXpress og herefter Kapellen bahn. Pisterne i område er gode og lange så man kan virkelig få brugt krudtet af. På den efterfølgenden pistevisning fik vi set et rigtig godt rødt pisteområde i højre del af liftkortet ved Sonnengratbahn, Sonnkogelbahn og Hochmaisbahn. Et par sorte pister, lange og stejle, men med masser af bredde fndes i den midterste del af området piste 14 og dernæst piste 13. Der er en af dem der har et maks. fald på 70%. Et par virkelig gode pister som vi anbefalder - ikke mindst fordi der er få mennesker.


Med kun 20 minutters kørsel (30 min. i bus) tog vi en efterfølgende dag til Kaprun gletcheren, hvor en store tinde Kitzsteinhorn befinder sig. Ikke så langt fra den legendariske top Grossglockner. Man må ikke snyde sig selv for en dag i dette område. Efter tre gondoler stod vi i 3000 meters højde på "Gipfelwelt 3000" og kunne bevæge os rundt i et relativt stort område med alle sværheder. Er man med bussen til dette område kan det anbefales at hjemturen går over Maiskogel med 3K-Konnection, derved kan man stå på ski helt til Kaprun Center og forkorte busturen en smule.


En anden kæmpe fordel ved Zell am See er den nære forbindelse til et stort skiområde i Saalbach Hinterglemm. Takket være zellamseeXpress 1 og 2 kan man komme med gondol det sidste stykke ned til byen Viehofen (højde del af liftkortet) og med en bus på 10 minutters tid, så er man i Saalbach. Her ventede os et stort skiområde hvor vi en dags tid kom så meget rundt som muligt. Vi befandt os denne dag mest i Schattberg Ost og Schattberg West og på Zwölferkogel. Snevejret have denne dag indfundet sig i Zell am See og Saalbach, så der var masser af krævende og bunkede pister. Vi var meget imponerede af længden på pisterne.

Vi kan varmt anbefale et tur til Zell am See, hvor den største fordel er adgangen til et massivt pisteområde hvis man har mod på at tage lidt på tur. Dertil gletcherskiløb og dermed også snesikkerhed. Eneste minus er dog lidt mangler på den klassiske afterski med de tyske slagere. Eller også fandt vi bare ikke de rigtige steder. Vi fik i flere omgange besøgt stedet "Schnaps Hans" oppe på bjerget som var afterskihøjdepunktet ved Schmittenhöhe, og i byen den åbne bar "Castle Bar Apres Ski, Schlossplatz 2" hvor flere danske guider og skiinstruktører holder fyraften. Frokostmæssigt i terrænnet var vi mest imponerede af det hyggelige miljø på "Eder Hütte", men flere andre spisesteder med direkte panorama ned over byen Zell am See gør det til en mindeværdig og spektakulær oplevelse.

Schnapshans2

Saalbach-Hinterglemm skitur 2024


Powdertours havde fornøjelsen at besøge Saalbach-Hinterglemm i uge 5 her i sæsonen 2023/2024.


Lad os starte med det samme og konstatere at det var en varm omgang. Stort set alle dage var med plusgrader og kun allerhøjest oppe kunne man ramme 0 grader. Dog var nattefrosten til stede med omkring de 5 minusgrader. Var der ikke nattefrost havde det været en katastrofe for hele sæsonen. Pisterne var fint snekældte men der var behov for sne og kulde, ikke mindst for at kunne levere optimale forhold til det virkelige pres i uge 7 og 8. 

Som forventet var det bedste skiløb i morgentimerne med god preparation og senere kom kampen med mange store opkørte pister og grød i de lave dele. Kombineret med det meget varme vejr var der ikke behov for de varme sweatre her. Især de nye unge gæster som var med på denne tur fik varmen relativt hurtigt. 

De første dage bød på en skyfri himmel og der var gode stunder til at få nydt solen. Sidst på ugen blev det overskyet og tilmed lidt slud og regn.


Efter en relativ lang tur i bil derned, da der var op til flere uheld, omkørsler, vejarbejde ogtæt trafik omkring München ankom vi sent eftermidddag til pensionen, og gik derefter en aftentur op i Saalbach gågade for at få et måltid mad. Der kunne vi konstatere at afterskien denne lørdag var på sit højeste. Voksne mænd der ikke kunne stå på benene prægede billedet denne aften til en lille smule forargelse.


Efter skilejen kom vi på bjerget og form af Schattberg Express fra Saalbach midte. Vores skiløb var hovedsageligt baseret på, Schattberg Ost og Vest, Zwölferkogel, Hochalm i Hinterglemm , Leogang med videre. En enkelt dag med en afstikker til Zell am See, hvor vi jo var sidste år. Meget nemt at komme fra de to områder med Zell am See express lift fra bunden af Viehofen. 

Et område der er meget venligt til nybegyndere med en masse blå og røde pister. Den bedste sorte piste fik ned fra Schattberg via piste 1, hvor sværhedsgraden bestemt var til stede. Ikke mindst de sidste 200 meter var udfordrende med lidt is og pukler.
































Forplejningen bestod naturligvis af den traditionelle Østrigske mogenmadskomplet og aftensmaden foregik i det kulinariske liv i Saalbach bymidte. Til trods for at vi befinder os i 2024, fandt vi prissætningen for måltiderne og den rimelige ende. Selvfølgelig for man hvad man betaler for og kan få måltider i hver sin ende af klalitets skalaen, men overraskende fornuftige priser for en wienerschnitsel for at nævte en klassiker på bordet.

Vil man have lidt underholdning til måltidet kan vi anbefale hotel Peter som ligger ca. midtvejs oppe af gåden på venstre side og tæt på elevatorsystemet til nærmeste lift. Her kan man mod forudbestilling bestille en "Felsensteak" som præsenteres på bordet på en sydende varm sten. Hotelfatter Peter udfører herefter sit ritual med gæsterne som skal kæle om deres om deres bøf med smør og krydderier som udvælges af Peter. og dertil nynne Wienervalsen.


Af beværtninger kan vi anbefale at besøge den lille hyggelige Jauseralm i bunden af piste 2 blå fra Schattberg hvor der ofte spilles den ældre tyrolermusik.


Jauser Alm | Saalbach Hinterglemm


Hinterhag alm - der dog får lidt kritik på nettet men oplev selv !


Soul House 


Saalbach-Hinterglemm kan sagtens anbefales til skiløbere i alle niveauer men især til begyndere og børn. Området hænger rimeligvis godt sammen selvom områderne er delt i dalen. Med de 270 km piste er der nok at tage fat på, og ellers kan man tage en tur til Zell am See. Der venter som bekendt en stort område yderligere. Ikke ikke mindst er der mulighed for at tage på Kaprun gletcher. Der er dog et godt stykke vej med bussen.

Apopos bus, så synes vi ikke at infrastrukturen spiller helt maks. Vores pension lå ikke lige tæt på lifterne og med relativt mange skiløbere som gerne vil med bussen - gik de simpelthen ikke ofte nok. Det bør i vores optik gå noget hurtigere med at komme rundt.

Måske skulle bystyret overveje at indføre ski og støvleforbud efter kl 20.00 som det er sket andre steder i Østrig, der var i hvert fald rigelig aktivitet i bygaderne om aftenen med ski og støvler. 


Vi siger tak for skiløb i år og glæder os til næste år. Mon turen går til Østrig - Ischgl ?