Ischgl.com

Ischgl har pister til alle og en enorm funpark. Dertil en del offpiste, og reelle pukkelpister. Stejlt kan det også blive, med en dybsort piste på 70%

Bemærk at Ischgl har forbud mod skistøvler i byen efter kl 20.00 - skyldes mest sikkerhed for de mange berusede gæster og larm fra støvler i gaderne. Den er go nok....

I 2022 stod det helt nye bade og welnessparadis  "Silvretta Ischgl Therme" klart til en pris af 75 mio. Euro.


Hvis skivejret er rigtig dårligt må dette være nr. 2 oplevelse.


SILVRETTA THERME ISCHGL


Brandweg 2, 6561 ISchgl


Tag et kig på videoen herunder

Man står på ski fra Ischgl til Samnaun og vender retur til Ischgl området med en 180 personers dobbeltdækker lift.

Foto fra skiresort.de

Skistedet Kappl ligger kun 10 km fra Ischgl og er noget mere prisvenligt. Værd at overveje inden du rejser.

Det er min påstand at Ischgl i Østrig er et af de mest perfekte skisteder i Europa.....himlen på jorden. Das Beste das höchste, das steilste.


Denne hjemmeside handler derfor primært om Ischgl og skiløb. Jeg håber at der kan være noget både for den inkarnerede Ischgl fan og Powdertours tilhængere, og ikke mindst for nye skiløbere som overvejer at besøge stedet.


Som man synger dernede...Ich komm zurück - Ischgl du mein Traum
Ischgl er i mange år udnævnt til Østrigs bedste og mest eftertragtede skiområde. De mange stole- og kabinelifter hænger perfekt sammen og der findes mere end 230 km. pister i alle kategorier at boltre sig på. Skiområdet byder på store naturtoplevelser god bespisning og beværtning, og ikke mindst skiadgang til den toldfrie by Samnaum i Schweiz. Læs mere længere nede.


Ischgl ligger i højden 1377 meter og skiområdet går op til 2872 meter. De fleste pister ligger omkring de 2000 meter og det gør området særdeles snesikkert. Der er som regel åbent fra sidst november til midt april.


For snowboardere og freestylere findes der boarders paradise-området med half-pipes, rails og massevis af forskellige hop. Har man ikke helt styr på landingen findes også et hop efterfulgt af en luftpude.


Ventetid er der næsten aldrig i Ischgl. Nogle af verdens største, hurtigste og mest moderne lifter, ca. 45 stykker, bringer mere end 90.000 mennesker rundt i området hver time.


Powdertours hentyder til ture i den dybe pulversne som vi sætter så stor pris på.
Servus fra Powdertours !

Powdertours.dk

Kig nærmere her på Ischgls Youtube kanal


Faktisk var Ischgl tæt på aldrig at blive til noget skiområde. Det startede ud med at være en lille landsby der levede af naturen med landbrug, og havde kun en enkelt skilift. Men enkelte store iværksættere i byen valgte at satse stort på en skiturisme. Ischgl bliver ved år for år at udvikle og tiltrække pengestærke turister. Senest har man anlagt en svævebane ned af bjerget på en 2 kilometer strækning hvor man kan opnå max fart på 85 kilometer i timen. Lige før coronaen gik de i gang med at bygge et kæmpe spa center "Silvretta Ischgl Therme" med alt hvad man kan tænke sig incl. udendørs pool som nu står færdigt. Så der sker altid noget nyt.


Herunder en reportage om nogle af hovedaktørerne fra helt gamle dage. ISCHGL DER FILM - Erwin Aloys - tysk kendskab nødvendigt.


Herunder en moderne tysk reportage om Ischgl  - "Grenzenlos, die Welt entdecken in Ischgl"

Samnaun


Er man i Ischgl skal man en tur på ski til den toldfrie by Samnaun som ligger Schweiz og turen dertil på ski er ganske køn.
På grund af den geografiske placering fandtes der indtil 1905 kun en vej til området og var igennem Østrig. Det betød at Samnaun fik status som moms og toldfrit område præcis som Livigno imellem Italien og Schweiz. Indkøb i Samnaun kan således godt betale sig det gælder ikke mindst for benzin, cigaretter, spiritus, kosmetik, smykker og andre varer. Toldfriheden er ved siden af vinteraktiviteterne en af grundende til at Samnaun er blevet en turistattraktion.
Det tager lidt tid at komme op og ramme D2 Zeblasbahn eller D1 Palinkopfbahn og rød 80 til Samnaun, men det er en god piste. Hjemturen er også en oplevelse hvis man ikke har prøvet et dobbetdækkergondol med plads til 180 personer.

Citat fra avis:


"Grænsen mellem Østrig og Schweiz er med undtagelse af et par halvdovne toldere usynlig. Trods de gode indkøbsmuligheder i Samnaun er de uniformerede betjentes tilstedeværelse mere for et syns skyld end for at udøve effektiv pas- og smugler kontrol. For at være på den sikre side kan det dog anbefales altid at have passet med i inderlommen."
Vi er nogle stykker der ved at dette udsagn er ganske usandt. Tolderne er der jævnligt, og de er der for at tage smuglere ! De går efter folk med rygsække og står klar når man stiger af N1 Flimsattelbahn fra Alp Trida. Det er der flere powdertour deltagere der har oplevet på egen krop.


Men det ér muligt at fylde rygsækken med meget billigt alcohol med videre og komme uden om tolderskuret på turen til Idalp. Hos Powdertours ved vi naturligvis hvordan skituren går udenom på vores såkaldte smuglertogt rute.


Kappl


Ischgl er er de seneste år steget væsentligt i pris og ligger antageligvis som et af Europas dyreste overnatning i snit pr. døgn. Hoteller er moderniseret og ombygget til 4 stjerner og opad og har uden tvivl tiltrukket jet settet.


Derfor er prisvenlige Kappl blevet mere relevant end nogensinde iflg. Powdertours.


Ischgl er den del af Silvretta området som omfatter Galtür, Ischgl, Kappl og See.

Køber man det dyre Silvretta skipas har man adgang til det hele. De koster ca. 2800 dkk.

Dog kan man kombinere sit liftkort på flere måder, bla. hvis man f.eks har liftkort til Kappl, kan man for små penge opgradere med 2 dages adgang til Ischgl.


Kappl ligger på vejen til Ischgl ca. 10 kilometer før og her får man udover et ganske udmærket skiområde også mulighed for overnatning der er til at betale. Det hele til det halve er ordsproget. Det er et familievenligt sted med ca. 42 km pister og tilbyder ski i 2700 meter højde. Faktisk har Kappl været en lille hemmlighed når det gælder off piste (også kaldet freeride) skiløb som der er god mulighed for i Kappl.


Er man taget på skiferie i bil kan man hurtigt komme til Ischgl fra Kappl på 10 minutter, ellers går der gratis busser (ved liftkort) som klarer turen på 15 minutter. Så når man slutter af med afterski i Ischgl går den sidste bus mellem kl. 19 og 20 mod Kappl, og ellers er der masser af taxaer der kan løse opgaven. Så tjek Kappl ud kan vi bare sige...

Freeride


Ischgl har enormt meget at tilbyde til freeridere og det sker lige fra liften. Den nyere lift "Piz Val Gronda" udforsker off piste området ved Heidelbergerhütte som er let til moderat og et godt sted at begynde.


Få inspiration på de to videoer "Ischgl Freeride" og "Freeriden in Ischgl".


Freeride ture kræver dog at erfarenhed og udstyr til lavinesøgning personsøger er et must. Hyr en freeride guide som har det hele med.


Efter sigende skulle der være en legendarisk freeride tur fra Ischgl, Samnaun over Kappl og helt til St. Anton på én dag.


Her en link til Silvretta guiderne som tager sig af freeride ture i hele Silvretta området.

Das Beste das höchste das Steilste !

Herunder er en video der beskriver stemningen i Ischgl perfekt. Den sidste uge i sæsonen 2018 - Ischgl Closing med Helene Fischer i TOP OF THE MOUNTAIN concert

En lokals guide til Ischgl video

Turen til Ischgl kan naturligvis foregå på flere måder.

I bil anbefales turen via A7 gennem Tyskland - Ulm, Kempten, Fussen, Reutte, Fernpass, Landeck og Ischgl. Sæt delmål i navigationen til Fernpass, så kommer man rigtigt derned.


I fly til Innsbruck er der ca 1,5 times kørsel efterfølgende til Ischgl som kan foregå i lejebil, taxis med videre. En togtur kan foretages til Landeck som dog er lidt omstændig. Herunder link til Østrigs jernbane


ØBB Trains Austria


Alternativt fly fra DK til München eller Zürich og billeje til den sidste del af rejsen